Vedtægter

Vedtægter for Kulturelt Samråd i Furesø





§1 Formål
Kulturelt Samråd i Furesø er en paraplyorganisation for kulturelle foreninger, institutioner og grupper i kommunen. Kulturelt Samråd skal medvirke til at udvikle, støtte, stimulere og styrke et bredt og varieret kulturliv i kommunen som helhed. Kulturelt Samråd har til opgave at være bindeled mellem kulturelle forening, organisationer, institutioner mv. og de kommunale myndigheder, sam at øve indlydelse på kommunens kulturelle helhedplan.

§2 Medlemskab
Alle foreninger, klubber og organisationer i Furesø, der har et kulturelt islæt og som ikke er tilknyttet en lokal hovedorganisation, kan optages i Kulturelt Samråd, dog ikke foreninger med et kommercielt formål, f. eks. oplysningsforbund.
Politiske partier og organisationer med tilknytning til politiske partier kan ikke optages.

§3 Opgaver og kompetence
Kulturelt Samråds hovedopgave er at koordinere aktiviteter i  Furesø, på tværs af de lokaliteter, hvor de kulturelle aktiviteter finder sted, samt samarbejde med kommunerne i Hovedstadsregionen og andre regioner og kommuner på landsplan.
Kulturelt Samråd har ikke styrende funktion over for de enkelte foreninger m.m. - kun koordinerende.
Via denne koordinering kan Kulturelt Samråd indgå på foreningernes vegne i større opgaver hvor flere foreninger medvirker.
Kulturelt Samråd kan tage initiativ til kulturelle aktiviteter, samt rådgive Furesøs politikere på det kulturelle område.
Kulturelt Samråd holder to årlige møder med Kulturudvalget, samt 2 årlige koordineringsmøder med kulturudvalget og kuturhusets brugere.

§4 Økonomi
Kulturelt Samråds udgifter dækkes af et årligt tilskud fra Furesø kommune samt et årligt kontigent fra de tilsluttede foreninger m.m.
Kulturelt Samråd kan derover søge supplerende økonomiske midler.

§5 Repræsentantskab
Kuturelt Samråds repræsentantskab består af repræsentanter for de tilsluttede foreninger m.m. Hver forening m.m. har 1 stemme på repræsentantskabsmødet. Stemmeberettigede er kun de foreninger der har betalt kontigent til Kulturelt Samråd for det år der aflægges beretning for.
Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes hvert år i februar måned og indkaldes skriftligt med mindst 14 dages varsel.
Ekstraordinært repræsentantskabsmøde kan indkaldes af et flertal i bestyrelsen(Best. jvf. §6) eller af 1/3 af repræsentantskabet. En sådan indkaldelse skal indeholde motiveret forslag til dagsorden og skal ske skriftligt med 7 dages varsel.
Forslag til behandling på det ordinære repræsentantskabsmøde skal være formanden i hænde senest 7 dage før mødets afholdelse.
Ordinært repræsentantskabsmøde har som minimum følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent samt referent
2. Præsentation af repræsentantskabet
3. Bestyrelsens beretning
4. Forelæggelse og godkendelse af regnskab
5. Fremlæggelse af indkomne forslag fra medlemmerne
6. Forslag til aktiviteter det kommende år
7. Forelæggelse samt godkendelse af budget for det kommende år
8. Fastsættelse af kontigent
9. Valg af bestyrelse, jvf §6
10. Eventuelt

Alle beslutninger pårepræsentantskabsmødet foretages ved almindelig stemmeflertal. Undtaget herfra er dog ophævelse af Kulturelt Samråd, jvf § 8.

§6 Bestyrelsen sammensætning
For at kunne varetage Kulturelt Samråds opgaver, sammensættes det ledende organ, bestyrelsen således:
7 ordinære medlemmer:
Disse 7 personer vælges fra foreninger, klubber og organisationer inden for Kulturelt Samråds repræsentantskab.
Disse vælges for 2 år ad gangen, således at 3 medlemmer er på valg i lige år og 4 medlemmer er på valg i ulige år.
2 suppleanter:
2 suppleanter, inden for kulturelt Samråds repræsentantskab, der vælges for 1 år ad gangen. Suppleanter kan deltage i bestyrelsesmøderne uden stemmeret.
Tillige vælges: 1 revisor for 2 år ad gangen, 1 revisorsuppleant for 1 år ad gangen.
Genvalg kan finde sted.
Tegningsret for foreningen har formand og kasserer.

§7Bestyrelsensarbejdsform m.m.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Bestyrelsen er beslutningsdygtigt, når mindst 4 medlemmer er tilstede. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Bestyrelsen administrerer det af kommunen, i Kulturhuset, til rådighed stillede foreningslokale for de kulturelle foreninger i Farum.
Bestyrelsen kan - til praktiske opgaver og rådgivning - få hjælp fra samme kulturmedarbejder, som Kulturhuset benytter.

§8 Ophævelse af Kulturelt Samråd
Ophævelse af Kulturelt Samråd kan kun ske, når et flertal på mindst 2/3 af repræsentantskabet stemmer for dette på et ordinært repræsentantskabsmøde.
Er flertallet mindre end 2/3 af det samlede repræsentantskabs stemmer, kan ophævelse vedtages med 2/3 af de fremmødtes stemmer på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde, som afholdes 2-4 uger efter det første.
Eventuelle midler tilfalder Farum Kommune.

§9 Godkendelse af vedtægter
Kulturelt Samråds vedtægter godkendes af Kulturelt Samråds repræsentantskab og sendes til udtalelse i Kulturudvalget.

Vedtægterer første gang godkendt på stiftende repræsentantskabsmøde d. 4.2.1987.
Rev. på repr. møde d. 5.2.1998.
Rev. på repr. møde d. 27.2.2003.
Rev. på repr. møde d. 28.2.2006
Rev. på repr. møde d. 20.3.2007 (Farum/Værløse ---> Furesø)
Rev. på repr. møde d. 23.2.2009 (Formålsparagraf ændret) 
Rev. på repr. møde d. 24.2.2011 (Medlemskab ændret + redaktionelle ændringer.

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE